top of page

Psykoanalytisk studiegruppe

​​

Har du lyst til at fordybe dig i psykoanalyse og undersøge, hvad en psykoanalytisk tænkning kan åbne for i mødet med litteratur, kunst, teater, samfundsfænomener eller et særligt emne?

​

Jeg faciliterer studiegrupper for mennesker, der har lyst til at undersøge og reflektere sammen med andre. Udgangspunktet kan være psykoanalytiske tekster, men også en roman, et digt, et kunstværk eller et andet emne, man ønsker at beskæftige sig nærmere med.

 

Studiegruppen er et fælles rum for læsning, refleksion og undersøgelse. Vi læser, taler sammen og undersøger, hvad vi bliver optaget af, og hvilke tanker og spørgsmål teksterne eller værkerne sætter i gang. Der er plads til at stille spørgsmål, dele forskellige perspektiver og undersøge det, vi endnu ikke har fundet svar på. Vi kan både blive klogere på det, vi læser, og lade det udfordre vores forståelse, så vi måske også begynder at se det, vi beskæftiger os med, på nye måder.

 

Jeg udvælger tekster og andet relevant materiale, som danner udgangspunkt for gruppens refleksioner og drøftelser. Studiegruppen mødes normalt om aftenen eller i weekenden på aftalte dage og strækker sig som regel over en længere periode, så der er mulighed for at udvikle et fælles refleksionsrum og komme tættere på de temaer, vi arbejder med.

 

Der kræves ingen forhåndskendskab til psykoanalyse — blot interesse og lyst til at fordybe sig sammen med andre.

 

Honoraret aftales individuelt og afhænger af gruppens størrelse.

 

Har du et emne, en tekst eller et spørgsmål, du kunne tænke dig at undersøge i en studiegruppe?

Du er velkommen til at kontakte mig, også selvom idéen endnu ikke er helt formet.

​​​​​

bottom of page